Som Ælfthryth sønnen barsled'
Da såedes skæbnens sæd
En halv snes år var han, da Englands højsæde rømmet stod
Dog kun den yngst' kongsemne
Hans moder kunn' ej dy Hos rådmænd råd hun søgte
Den ældst' mått' ryddes af vej
Ædel-råd var det, han hed
Af væsen ej helt sandt
På hans skatte og hans arv
Ville andre gøre krav
Vikinger våged' agtsomt
Havde set hans verden før
Iagttog med ivrigt øje
Indkaldt' mænd og sejled' did
Ti tusinde pund rent sølver
For at trække os fra hans kyst
Næste gang vi rider bølgen
Skal vi have tyve tusinde mere
Ej på slagmark vandt han sejr
Selv om han prøved' længe
Hans bravest' og hans bedste
Blev sorte ravnes rov
Men riget reddes skulle
Og gode råd var dyre
Hans råd tilråded' gælden
At dæmpe danskens rasen
Og dansken kom til kongen
Med fordringer til kamp
(Men) med skibe fyldt med skatte
Loved' de at sejle bort
Ti tusinde pund han gav dem
Af skærest' sølvertøj
Da dansken atter landed'
Fik de tyve tusinde mere
Ti tusinde pund rent sølver
For at trække os fra hans kyst
Næste gang vi rider bølgen
Skal vi have tyve tusinde mere
«Indfries én gang gælden»
Sagde rådets mænd så tit
«Indfries danegælden
Bli’r vi aldrig dansken kvit»
Ti tusinde pund rent sølver
For at trække os fra hans kyst
Næste gang vi rider bølgen
Skal vi have tyve tusinde mere